Alle de gode ting at tage til! jajaja!

Så er året kommet godt i gang og vinteren er også begyndt at gøre os det klart at den er her og lader sine hvide fnug dale ned over vores frosne næser. Jeg er inde i en periode hvor jeg nyder godt af at lade mig inspirere af film, musik, mennesker, vejr, stemning og hvad jeg ellers kan finde på. Jeg har derfor taget et kig ind i den næste måneds tid og fundet frem til nogle arrangementer som kan give netop dette.

Still fra Pierrot Le Fou af Jean-Luc Godard

Still fra Pierrot Le Fou af Jean-Luc Godard

En af mine yndlingsinstruktører, en gammel garvet en i flokken, er Jean-Luc Godard. Siden august har Cinemateket haft spot på ham og afrunder nu i denne måned. Der vises derfor en masser af hans film og er du mere filmnørdet anlagt kan du over to aftener se hans Histoire(s) du cinéma, som i den grad er filmhistorien set igennem Godards øjne og sind. Læs mere her: www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=9033

På PH Caféen på Vesterbro har de hver uge Mandagsdokumentar. Deres program byder på en masse spændende film og ofte kommer instruktøren eller andre af filmens nøglepersoner og gæster aftenerne. Du kan se program m.m. her: www.mandagsdokumentar.dk
For en enkel aften skal du af med 50 kr, men du kan også købe sæsonkort for 70 kr.

Programserien Made In China/Flyvende sværd og faldende blomster kører i januar måned i Cinemateket. Der er en del forskellige film på programmet, som du kan læse her. Filmen Painted Skin: The Resurrection ser rimelig vild ud! Den kan ses d. 22. og 30. januar. Det er desuden en 2’er til filmen Painted Skin fra 2008.

Ulvetimen i Husets Biograf i Magstræde startede med sin første visning i december og har nu sin anden film på programmet. Onsdag d. 22. januar kan du se The Cook, The Thief, His Wife And Her Lover. Det koster 35 kr for sådan en aften med gratis popcorn til: www.facebook.com/events/614542951944402/

Still fra filmen Laamb som vises til Mandagsdokumentaren, se mere om filmen her: http://www.politiken.dk/fotografier/ECE2123453/sort-magi-benspaend-og-beskidte-tricks/

Fredag d. 24. januar viser Cinemateket dokumentaren Shut Up And Play The Hits om de sidste 48 timer af LCD Soundsystems eksistens. Jeg har hørt om filmen før, men endnu ikke se den. Så måske dette skulle være dagen. Før filmen er der bar og djs til at få dig i fredagsstemning: www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=v1018335

D. 2. februar kommer der det fedeste event hvis du er til film og dans. Og gerne vil have inputs, inspireres og diskutere hvordan disse to kunstformer kan smelte sammen, eller hvad de kan give hinanden. Det er på Dansehallerne at arrangementet My Moving Moments foregår, hvor forskellige folk fra begge kunstarter vil debattere. Det koster 50 kr, en dejlig måde at bruge timer på en søndag eftermiddag på: www.dansehallerne.dk/my-moving-moment-2.html

Årets første Sneak Bar er lige om hjørnet. Det er fredag d. 7. februar du kan sætte dig og mærke weekenden krible ind på dig, slappe helt af og nyde fire kortfilm som jeg endnu ikke ved så meget om. Men det skal nok blive interessant at se hvad de talentfulde har at byde på. Det er som altid gratis og bag efter kan du drikke en lille én imens du lader filmene synke ind: www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Filmvaerkstedet/SneakBar/Aktuel-Sneakbar.aspx

Alle ønskes en begivenhedsrig måned.

Skriv en kommentar